Spytklat, knytnæve og kanonslag:
Frygten for endnu en hadforbrydelse lægger bånd på Dennis
Det var her på Mejlgade i Aarhus, at Dennis Jung Møller blev konfronteret af en gruppe unge mænd, og hvor han så sin ven blive slået i hovedet. Foto: Mads Kleis
Dennis Jung Møller tænker sig om en ekstra gang, før han kysser i offentligheden. Han er nemlig homoseksuel og er en af de mange, der har været udsat for hadforbrydelser på baggrund af deres seksualitet. Det gør, at han som andre LGBT+ personer kan føle sig utryg på gaden.
Af Mads Kleis
Automatisk oplæsning (8 min.)
Småfulde og forelskede stiger Dennis Jung Møller og kæresten op fra den københavnske undergrund. Det er lørdag, og klokken er lidt i midnat. Parret er på vej hjem fra en værtshustur, og kombinationen af den spirende promille og Dennis Jung Møllers glædesrus får ham til at tage sin kærestes hånd, selvom han godt ved, at han ikke bryder sig om det. Kærligheden blomstrer på denne forårsnat, men det gør hadet også, for med det samme bliver de ramt af et homofobisk tilråb.
De går om bag en busk for at tisse, og idet de kommer ud på gaden igen, bliver de omringet af seks unge mænd, der fortæller dem, hvor klamt det er at være homoseksuel. Da Dennis Jung Møllers kæreste bliver ramt af en spytklat, får parret benene på nakken. På vej væk kaster gruppen et kanonslag efter dem, som springer få meter fra parrets fødder.
Hadforbrydelser som denne er med til at skabe utryghed blandt LGBT+ personer i gadebilledet. I en rundspørge foretaget af Institut for Menneskerettigheder svarer 45%, at de ændrer adfærd i offentligheden bl.a. af frygt for at opleve had. Dennis Jung Møllers daværende kæreste er ingen undtagelse:
”Vi holdt generelt aldrig i hånd eller kyssede på gaden, fordi han har oplevet for mange hadforbrydelser, og det blev han simpelthen utryg over,” fortæller Dennis Jung Møller og nævner som eksempel en episode, hvor ekskæresten blev slået i hovedet med en flaske.
Flere år senere er denne episode stadig noget, der sidder i ham. For selvom de færreste har lyst til at lægge sig ud med så høj en mand som Dennis Jung Møller, selvom han går klædt på en måde, der sjældent skiller sig ud fra mængden, og selvom han er selverklæret pacifist, så holder han stadig et vågent øje med sine omgivelser, når han færdes på gaden med andre LGBT+ personer.
Ingen vil løse et problem, de ikke ved eksisterer
Ifølge rigspolitiets rapport om hadforbrydelser fra 2022, blev der samme år registreret 104 hadforbrydelser mod LGBT+ personer, men rigspolitiet anerkender samtidig, at der er et stort mørketal på området. Michael Bjerring, medstifter og talsperson for Lev & Lad Leve, der er en protestbevægelse mod hadforbrydelser mod LGBT+ personer, mener, at det er et stort problem:
“Vi har brug for, at folk forstår omfanget af problemet, og det er ikke nok, at man har rapporter, der estimerer mørketal. Vi har også brug for at have de officielle tal i politiets eget system for at få den politiske vægt, vi har brug for.”
Han henviser til justitsministeriets offerundersøgelse, der skønner, at det rigtige tal for hvor mange der alene udsættes for vold som følge af seksuel orientering eller kønsidentitet ligger mellem 2000 og 3000 årligt.
Michael Bjerring er selv LGBT+ person og har personligt oplevet at blive udsat for lidt af hvert. For nyligt anmeldte han selv en hadforbrydelse, fordi han var blevet spyttet på.
Lev & Lad Leve arbejder for at komme hadforbrydelser som denne til livs. Det gør de bl.a. ved at lære LGBT+ personer om deres rettigheder, oplyse politikere og politi om hvor mange hadforbrydelser, der rent faktisk sker, og hvor mange der anmeldes. For som han siger:
”Det at gå til politikerne med en masse løsninger er rigtig fint, men vores mantra har altid været: ’Ingen vil løse et problem, de ikke ved eksisterer.”
Lærte det på den hårde måde
Mandagen efter overfaldet sidder Dennis Jung Møller foran computeren. Han arbejder hjemmefra og er via en onlineforbindelse midt i et møde med en kollega. På et tidspunkt spørger kollegaen ind til weekendens hændelse, og om han er okay. Selvom Dennis Jung Møller på få dage har forklaret folk om episoden mange gange, flyder bægeret denne gang over, og han begynder at græde. Chokket har lagt sig, og følelserne får frit løb.
“Jeg synes, det er en sorg, at det er noget, man bare er nødt til at acceptere og ændre adfærd ud fra.”
Dennis Jung Møller
Hadforbrydelsen har sat sig i kroppen. Den modvilje mod at holde i hånd eller at kysse i offentligheden som han oplevede fra ekskæresten, forstår han nu. I starten frygtede Dennis Jung Møller, at det var fordi, han skammede sig over ham og ikke havde lyst til at vise ham frem, men mærker nu selv konsekvenserne:
”Det var nok først for alvor, da jeg så oplevede det på egen krop, at det gik op for mig, at det handler jo mere om, at det er fordi, det gør ham utryg, og at det er ubehageligt. Og det skal det jo ikke være, når man holder i hånd eller giver hinanden et kys. Det skal være rart og dejligt.”
Dennis Jung Møller sprang ud som homoseksuel i en sen alder. Inden da nåede han at være gift med en kvinde i seks år og få fire børn. Forskellen på at have en mand eller kvinde ved sin side gjorde indtryk på ham:
“Det var et chok for mig, for med min ekskone har jeg aldrig følt, at det var problematisk, at man viste affektion nogle steder. Og derfor har det været noget, jeg i den grad skulle vænne mig til, og som jeg også har kaldt lidt en sorg. Altså jeg synes, det er en sorg, at det er noget, man bare er nødt til at acceptere og ændre adfærd ud fra.”
Skam som overlevelsestaktik
Ifølge psykolog Ida Nymark Vorm er det helt normalt at ændre adfærd på grund af hadforbrydelser. Hun specialiserer sig bl.a. i LGBT+ problematikker og forklarer om det psykoanalytiske begreb ‘internalisering’, der betyder, at man vender de dårlige oplevelser indad:
”Man skriver det ind i sin egen selvfortælling og historier om sig selv, som en ting man burde skamme sig over, og derfor begynder man enten at reagere på det ved at skjule det, at lyve om det ved at begynde at pakke sin identitet væk, og en endnu mindre gruppe begynder at råbe højt omkring det.”
Hun fortæller også om det overlevelsesmodus, som ofre for hadforbrydelser kan befinde sig i, når de træder ud ad døren med skærpede sanser:
”I virkeligheden kan man koge det ned til noget så simpelt som, at mennesket gerne vil overleve. Og et menneske har adskillige måder at gøre det på. Hvis jeg er udsat for fare, så kigger jeg mig ekstra godt for.”
En forsvarsmekanisme som Dennis Jung Møller med tiden selv skulle få at føle.
Brød sammen på vej hjem fra Netto
Året efter episoden i København er den gal igen. På vej hjem fra en julefrokost lægger Dennis Jung Møller og vennen Suki vejen forbi Café Sappho i Aarhus, og historien gentager sig. Ude foran det sociale mødested for LGBT+ personer bliver de konfronteret af en gruppe unge mænd bevæbnet med upassende spørgsmål og en ladt knytnæve, der rammer Suki i hovedet.
“Nu skal jeg godt nok hjem, fordi tårerne begynder at løbe ned af kinderne.”
Dennis Jung Møller
Rystelsen i Dennis Jung Møller lægger sig først et par dage efter, da han er på vej hjem fra et indkøb. Han indser, kort før han er hjemme, at han konstant går og kigger sig over skulderen og scanner sine omgivelser efter gerningsmændene, og der knækker filmen:
“Der får jeg simpelthen et lille sammenbrud midt på gaden. Altså hvor jeg tænker, at nu skal jeg godt nok hjem, fordi tårerne begynder at løbe ned ad kinderne.”
Med våde øjne og ondt i livet skynder han sig hjem i trygge rammer, hvor han ved, at han er i sikkerhed.
Hør Dennis fortælle om hadforbrydelsen foran Sappho og hans råd til andre i videoen herunder.
Et nyt værn mod utryghed
Studenterhus Aarhus er meget opmærksomme på at bekæmpe utrygheden som den hos Dennis. Sidste efterår indførte de en såkaldt ’safer space’ politik, der er sat i verden for at dæmme op for krænkende adfærd, hvad enten det er chikane eller vold.
“Vi tolererer ikke dårlig adfærd i Studenterhuset, og vi vil være et sted med plads til og respekt for alle uanset kønsidentitet, etnicitet, tro og seksualitet.” Sådan står der i deres opslag på LinkedIn. Politikken kommer bl.a. til udtryk gennem uddannelse af personalet i at håndtere gæsternes ubehagelige oplevelser og oplysende plakater.
Sigrun Schaumburg-Müller er international koordinator ved Studenterhus Aarhus og er en af initiativtagerne til den nye politik, der er inspireret af udenlandske serveringssteder og kombineret med frivillige og studerendes input. Hendes håb er, at det vil gøre en forskel, ikke mindst for LGBT+ personer:
“Idet, at vi udtrykker, at vi er et inkluderende sted, så håber vi også, at vi filtrerer nogen fra, som har svært ved at håndtere LGBT+ personer. Vi håber, at vi igennem vores formidling gør, at folk opfører sig ordentligt, når de er her, og at man som LGBT+ person ved, at her er man velkommen, og vi er på deres side.”
Frisat, men altid på vagt
Foran Café Sappho sidder Dennis Jung Møller i dag. Der er gået halvandet år, siden han så sin kammerat blive slået i hovedet, og humøret er markant højere, end det var den nat. Som han sidder der på gaden, er der ikke et snert af utryghed at spore hos ham.
Han har lært at justere sine forventninger til sine omgivelser og har accepteret, at han aldrig kan være 100% sig selv i offentligheden, men han nægter at lade det styre sit liv:
”Omvendt er det ikke noget, jeg lader mig diktere af. Hvis jeg har fået lidt alkohol, og der er en, jeg godt kan lide, så skal de ikke bestemme, om jeg har lyst til at holde i hånd eller kysse med vedkommende.”
Han tilføjer resolut:
”Men når jeg gør det, så holder jeg øje med mine omgivelser.”